Ny kollega med byggefaglig baggrund søges

Har du lyst til at arbejde med certificering af personer og virksomheder inden for byggeri?

Hos Dancert får du et job med store muligheder for at dygtiggøre dig inden for certificering og for at udbygge dit netværk i branchen.

Ansøgningsfrist: Mandag den 23. maj 2022,  se link nedenfor vedr. ansøgningsprocessen.


Du kommer til at arbejde med den daglige koordinering og udvikling af certificeringsforretningen, der dækker person-, produkt- og systemcertificering, hvor du skal bistå Dancert med den daglige ledelse.

Dine opgaver kommer bl.a. til at omfatte:

  • Bedømmelse af ansøgere til certificering af statikere, herunder koordinering af de bedømmere, Dancert arbejder sammen med hos rådgivende ingeniører.
  • Implementering af certificeringsordning for entreprenørers udførelseskontrol.
  • Deltagelse i andre certificeringsopgaver, bl.a. forskellige produktcertificeringer.

Du kommer til at arbejde i et certificeringsselskab, hvor vi har en klar målsætning om, at vores certifikater skal bibringe vores kunder værdi. Du vil blive en del af et miljø med engagerede kollegaer, hvor du får bred kontakt til mange dele af erhvervslivet både i Danmark og i udlandet. Som et datterselskab i koncernen Teknologisk Institut kommer du til at arbejde i en stor videnbaseret virksomhed, der arbejder med at tilvejebringe morgendagens teknologiske løsninger.

Byggefaglig baggrund
Du er uddannet ingeniør med byggefaglig baggrund. Derudover har du gerne erfaring fra rådgivende ingeniørvirksomheder, entreprenørbranchen eller producerende virksomheder, hvilket har givet dig et indgående kendskab til projektering og udførelse af byggeri.

Du har interesse i og kendskab til kvalitetsledelse evt. med en Lead Auditor-uddannelse og erfaring i opbygning og vedligeholdelse af kvalitetssystemer. Det vil desuden være en fordel, hvis du har kendskab til personcertificering. Du arbejder systematisk og velorganiseret og kommunikerer nemt med kunder og samarbejdspartnere på forskellige niveauer.

Du begår dig desuden både på dansk og engelsk.

Dancert A/S
Dancert er et selvstændigt aktieselskab, der er ejet af Teknologisk Institut og varetager al akkrediteret certificering for Instituttet. Vi er placeret på Teknologisk Institut, og du kommer derfor til at arbejde i en virksomhed med stor faglig viden og spændvidde.

Dancert udfører certificering inden for en række områder dækkende produktcertificering, særligt inden for byggevarer, men også en række andre produkter. Desuden arbejder vi med certificering af kvalitets- og miljøledelsessystemer samt personcertificering, hvor vi har en betydelig forretning med certificering af statikere.

Kontakt
Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Dancerts direktør Jørgen Baadsgaard-Jensen på tlf.: 72 20 23 20 eller jbad@dancert.dk.

Jobbet søges via elektronisk rekrutteringsproces fra Teknologisk Instituts hjemmeside, se link.

Tilmeld nyhedsbrev

×