name

Certificering

Fremstilling/produktion af ATEX-produkter efter kvalitetsmodulerne, specificeret ved direktivets Annex IV, VI og VII - ATEX-kvalitetsmoduler (PQAN)


Materiel for brug i eksplosionsfarlig atmosfære (støv/gas) (ATEX-materiel)

ATEX-direktivet 2014/34/EU indeholder en række kvalitetsmoduler, der finder anvendelse i forbindelse med certificering af Ex-produkter. Inden for ATEX-området kan eksempelvis et certificeret ISO 9001-system ikke ”stå alene”. I tillæg til et eksisterende kvalitetsstyringssystem stiller ATEX-direktivet krav om et ”udvidet” kvalitetsstyringssystem, der omfatter en lang række fortolkninger og skærpelser. Disse tillægskrav er specificeret i standarden DS/EN/ISO 80079-34: ”Eksplosive atmosfærer - Anvendelse af kvalitetsstyringssystemer til fremstilling af materiel”.

ATEX-direktivet (2014/34/EU) gør det bemyndigede organ ansvarlig for at udføre vurdering og overvågning af kvalitetsstyringssystemer og udstede et ”Production Quality Assurance Notification” (PQAN). Der er således angivet helt specifikke krav til “kvalitetsmoduler” for anvendelse i forbindelse med produktcertificering inden for Kategori 1- og Kategori 2-materiel.

PQAN-moduler for Kategori 1 og M1 (typisk materiel for anvendelse i Zone 0 eller Zone 20)

Den grønne boks i diagrammet angiver det såkaldte: ”Production Quality Assurance Notification”, som finder anvendelse for Kategori 1- og M1-materiel.

 

PQAN-moduler for Kategori 2 og M2 (typisk materiel for anvendelse i Zone 1 eller Zone 21)

De grønne bokse i diagrammet angiver det såkaldte: ”Product Quality Assurance Notification” samt alternativet ”Notice of Conformity to Type”, som typisk finder anvendelse, hvis fabrikanten har valgt at udfærdige en kvalitetsplan for et helt specifikt Ex-produkt.

 

 

For yderligere oplysninger henvises desuden til: 

Supplerende bestemmelser for certificering af ATEX-kvalitetsmoduler, udgave 2, marts 2023

Download her vores ”ATEX-Guide” og få et overblik over diverse begreber og terminologier, der anvendes i Ex-branchen.

 

Tilbage til ATEX-forsiden...

Tilmeld nyhedsbrev

×