Hvordan kan Dancert hjælpe?
Dancert er som de eneste i Danmark udpeget som bemyndiget organ (Notified Body nr. 1073) for typeafprøvning af maskiner, der er omfattet af bilag IV i Maskindirektivet 2006/42/EF.
Dancert er udpeget af Sikkerhedsstyrelsen og akkrediteret af DANAK.
Teknologisk Institut har arbejdet som bemyndiget organ iniden for Maskindirektivet siden 1995. Fra 2023 er denne aktivitet flyttet til Dancert. Eftersom det er de samme medarbejdere, der løser opgaverne, som hidtil, har de solid erfaring med typegodkendelser af farlige maskiner.
Når du vælger Dancert til at foretage typeafprøvningen af din Bilag IV-maskine, sikrer du samtidig, at kommunikationen foregår på dansk (eller engelsk, hvis du vælger dette) - og du modtager en typeafprøvningsattest med stempel fra Dancert og DANAK - et stempel, der står for kvalitet og er velkendt i EU.
Processen for typeafprøvning
Processen for typeafprøvning starter typisk med en indledende dialog, hvor produktet præsenteres, og hvor det praktiske forløb aftales.
Typeafprøvningen eller certificeringen består af følgende processer:
- Fabrikanten fremsender ansøgning med navn og adresse samt information om produktionssteder
- Fabrikanten fremsender teknisk dokumentation
- Dancert gransker og godkender den tekniske dokumentation
- Dancert orienterer fabrikanten om resultatet af granskningen
- Tid, sted og omfang af test og prøvning aftales
- Dancert udfører inspektion af typen og gennemfører i samarbejde med fabrikanten nødvendige praktiske tests og afprøvninger
- Dancert udsteder typeafprøvnings-certfikatet.
Den tekniske dokumentation skal som minimum indeholde:
- En beskrivelse af maskinen
- Konstruktions - og fabrikationstegninger samt skitser af komponenter, delmontager, elektriske og hydrauliske kredsløb, styring/software mv. samt evt. beskrivelser og forklaringer, der er nødvendige for forståelse af nævnte tegninger og skitser
- Konstruktionsberegninger (styrkeberegninger) og undersøgelser etc.
- Datablade, certifikater etc. på anvendte komponenter
- Liste over standarder, som helt eller delvist er anvendte
- Liste over Væsentlige Sikkerheds- og Sundhedsmæssige Krav, der ikke er dækket af standarderne
- Risikovurdering og dokumentation for opfyldelse af maskindirektivet og anvendte standarder med beskrivelse af valgte løsninger
- Resultater af evt. prøvningsrapporter
- Brugsanvisning
- Overensstemmelseserklæring (oplæg)
Kontakt Dancert, hvis du ønsker hjælp til typeafprøvningen, eller hvis du har spørgsmål til ovenstående.
Se Teknologisk Instituts kursustilbud inden for Maskindirektivet.