Typeafprøvning i henhold til Maskindirektivet

Få hjælp til særligt farlige maskiner!


Selvgodkendelse eller behov for Bemyndiget Organ ved Maskindirektiv 2006/42/EF – er du i tvivl? Vi kender reglerne og står klar til at hjælpe dig med typeafprøvningen.

Alle maskiner skal CE-mærkes i henhold til Maskindirektivet, før de kan markedsføres og tages i brug på det Europæiske marked. CE-mærkningen sikrer varens fri bevægelighed i hele det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde (EØS), og med mærkningen garanterer fabrikanten eller importøren, at produktet er i overensstemmelse med alle lovkrav for det pågældende direktiv.

Som fabrikant kan du i langt de fleste tilfælde 'selvgodkende' dine maskiner uden involvering af 3. part - og du kan udstede en Overensstemmelseserklæring for overholdelse af direktivet. Men visse farlige maskiner kan dog være omfattet af krav om særlige overensstemmelsesvurderingsprocedurer, der medfører behov for en EU-typeafprøvning, der skal foretages af et Bemyndiget Organ.

Lyder det kompliceret, eller er du usikker på, hvordan din maskine kategoriseres? Vi kender direktivet og reglerne, og vi står klar til at rådgive dig og hjælpe med typeafprøvningen.

Her kan du hente Teknologisk Instituts guide til CE-mærkning inden for Maskindirektivet:

CE-Guide

 

Disse maskiner fx kræver typeafprøvning:

  • Lifte for personer eller personer og gods
  • Autoløftere
  • Rundsave
  • Afretter med manuel fremføring til bearbejdning af træ
  • Tykkelseshøvle til bearbejdning af træ
  • Båndsave
  • Kombinerede maskiner til bearbejdning af træ
  • Fræsemaskiner med vertikal spindel - med manuel fremføring - til bearbejdning af træ
  • Presser - herunder kantpresser - til koldbearbejdning af metaller
  • Aftagelige mekaniske kraftoverføringsaksler, inklusive deres afskærmninger
  • Afskærmninger til aftagelige mekaniske kraftoverføringsanordninger
  • Logiske styringsenheder til sikkerhedsfunktioner

Maskindirektivets bilag IV indeholder en udtømmende liste over disse maskiner.

 

Tilbage til forsiden for Maskindirektivet...

Tilmeld nyhedsbrev

×