Lovpligtige og særlige krav fra kommunen

I forbindelse med udarbejdelse af statisk dokumentation for byggeprojekter er der en række krav, som skal overholdes.


Byggeprojekter skal overholde både de lovpligtige krav iht. gældende bygningsreglement og de særlige krav, som myndighederne opstiller for byggeprojekter.

Ved udarbejdelse af statisk dokumentation er det derfor vigtigt, at begge krav er opfyldt.

Med det lovpligtige krav iht. gældende bygningsreglement menes både det administrative krav, konstruktionsmæssige krav samt dokumentationsmæssige krav.

Lempede krav, som opstilles af kommunen i forbindelse med det lovpligtige krav iht. gældende bygningsreglement, må ikke benyttes. Lovpligtige krav vil altid overgå lempede krav fra kommunen.

De enkelte kommuner kan derudover opstille særlige krav, som de har erfaret ved konstruktioner, materialer m.m. gennem tid ved forskellige undersøgelser og registreringer; disse skal ligeledes overholdes.

 

Eksempel på lovpligtige krav iht. BR18:

Eksempel: Ved etablering af dørhul i bærende væg i etageejendom, hvor væg er henført til konstruktionsklasse KK3, men hvor kommunen direkte/indirekte ikke stiller krav om, at der skal benyttes en certificeret statiker i KK3-4. I dette tilfælde skal sagen behandles iht. lovpligtige krav, dvs. iht. gældende bygningsreglement. Der skal derfor tilknyttes en certificeret statiker, som er godkendt til KK3-4 til behandling af sagen og ikke en certificeret statiker, som kun er godkendt til KK2.

 

Eksempel på særlige krav:

Eksempel: Konstruktioner undersøges i gamle etageejendomme i KBH’s byggemasse, hvor materialeegenskaberne fastlægges iht. egen erfaring. I dette tilfælde kan kommunerne have særlige krav til materialeegenskaber, som man skal være opmærksom på. Disse særlige krav skal anvendes i byggeprojekter fremfor egen erfaring eller egen vurdering af materialeegenskaber.

Der kan også være særlige krav, som er opstillet til f.eks. grundvandsspejl fra kommunen vedr. undersøgelse af konstruktioner. Disse særlige krav skal ligeledes overholdes.

---------- 

Dancert vil ved vurdering og bedømmelse af ansøger, hvor projekter indgår i bedømmelse, vægte ovenstående beskrevet lovpligtige og særlige krav som væsentlige. Lovpligtige krav iht. gældende bygningsreglement overgår lempede krav opstillet af kommunen.

 

 

Tilmeld nyhedsbrev

×