Ansøg om certifikat

Hvis I ønsker at blive certificeret, er I velkomne til at kontakte os på telefon, mail eller via nedenstående formular. I vil efterfølgende blive kontaktet af en medarbejder fra Dancert. For at få kontakt med den rigtige medarbejder fra starten, beder vi jer om at oplyse, hvilken type certifikat I ønsker, og hvilken type virksomhed I har. Det er også en hjælp, hvis I oplyser, hvilken standard eller hvilket certificeringsgrundlag I ønsker at blive certificeret efter.

Medarbejderen, der kontakter jer, vil sørge for, at I får tilsendt et tilbud på certificeringen. Medarbejderen vil desuden orientere jer om, hvordan I ansøger om certificering, og hvilket materiale I skal sende ind i forbindelse med den ønskede certificering.
For alle typer certificeringer skal vi bruge oplysninger om:

  • Virksomhedens navn og adresse
  • Juridiske enheder dækket af ansøgning/tilbud
  • Lokationer/produktionssteder omfattet af ansøgning/tilbud
  • Antal medarbejdere (evt. opdelt på lokationer og funktioner)
  • Oplysninger om tidligere og nuværende certifikater; herunder ikke-opnåede ansøgte certifikater
  • Kontaktpersoner, kontaktoplysninger

Du finder vores ansøgningsskemaer her:

Ansøgningsskema (produkt- og systemcertificering)

Ansøgningsskema (personcertificering Innovationsledelse og Energiledelse)

Ansøgningsskema (personcertificering statikere)

Ud over ovenstående er der krav til forskellige informationer ved forskellige typer certificering. Disse krav vil den auditor, der kontakter jer, informere om i forbindelse med udarbejdelse af ansøgningen.

I har også mulighed for at aftale et orienteringsmøde, hvor I får yderligere information om certificeringsprocessen, samt en vurdering af stade for implementering af system- og produktstandarder. Her vil I desuden kunne få afklaret eventuelle fortolkningsproblemer.