Certificering - Typeafprøvning
Direktivet 2014/34/EU angiver, hvornår et ATEX-certifikat er krævet for et produkt, en komponent eller sikringssystem, udtrykt ved modul B (Annex III) eller modul G (Annex IX).
Et certifikat udstedes almindeligvis med baggrund i en verificering op mod kravene i gældende ATEX harmoniserede standarder.
Direktivet stiller for visse ATEX-kategorier krav til, at certificeringen er udført af en tredjepart, og at der f.eks. skal foreligge et EU Type Examination Certificate.
Certificate for Category 1 and M1 (typical equipment for Zone 0 or Zone 20)
Certificate for Category 2 and M2 (typical equipment for Zone 1 or Zone 21
For udstyr for kategori 3, dvs. for anvendelse i zone 2 eller zone 22 er der ingen krav om 3. parts certificering, men der skal altid udarbejdes et teknisk dossier, som skal opbevares hos fabrikanten og ligge til grund for overensstemmelses-erklæringen, ligesom materiellet skal Ex-mærkes. Standarder, som ligger til grund for vurderingen, skal fremgå af overensstemmelseserklæringen.
Der kan udstedes et frivilligt ATEX type-certifikat for kategori 3, både for gas og støv.
For kategori 3 kan der ligeledes udføres en ”Unit Inspection” til Annex IX.
Udstyr, der er certificeret til f.eks. kategori 1 eller kategori 2, kan også bruges som kategori 3-udstyr.
Hvordan kan Dancert hjælpe?
Certifikater udstedes af Dancert A/S, der er et uvildigt og uafhængigt certificeringsorgan. Dancert A/S er udpeget som bemyndiget organ i Danmark for elektrisk og ikke-elektrisk materiel (Notified Body nr. 1073 - ExNB). Det betyder, at Dancert kan udstede relevante ATEX-certifikater for materiel/udstyr for anvendelse i områder med risiko for eksplosiv atmosfære (Ex-områder).
Dancert er akkrediteret af DANAK, og akkreditering sikrer, at det er kun personer med betydelig indsigt i ATEX-kravene, der kan udføre evalueringen.
Læs mere vedr. Dokumentation for certificeringen
Download her vores ”ATEX-Guide” og få et overblik over diverse begreber og terminologier, der anvendes i Ex-branchen.