Kompetencevurdering ifm. certificering som statiker
I BEK nr. 1693 af 12/12/2023 fremgår det, at projekter, som indsendes til certificeringsorganets bedømmelse, skal være egnet til at bedømme ansøgerens kompetencer i forhold til virket som certificeret statiker.
Hvorvidt et projekt er egnet, bygger på en konkret vurdering i forhold til, om projektet viser de kompetencer, der skal vurderes i forbindelse med certificeringen.
Som statiker inden for KK2 skal man kunne håndtere projekter af varierende kompleksitet, som kan være op til 4 eller 5 etagers bygninger, og som certificeringsorgan skal vi sikre, at der er de nødvendige kompetencer til at dække hele dette virkefelt.
Det kræver en vis kompleksitet i de indsendte projekter. Vi anbefaler derfor som udgangspunkt, at der vælges projekter til certificering, hvor:
- Der er tale om nybyggeri
- Der indgår etageadskillelser i hovedbygværket
I de tilfælde vil projekterne typisk have en tilstrækkelig kompleksitet til kompetencevurdering.
Derudover gælder, at:
- Ansøger selv skal have projekteret konstruktioner, der indgår i hovedbygværket. Ansøger skal således selv have udarbejdet af hele ’A1 Konstruktionsgrundlag’ inkl. bilag samt gennemførelse af lodret og vandret lastnedføring samt stabilitet. Derudover skal ansøger selv have redegjort for robusthedskrav, som indgår i ’A2.1 Statiske beregninger – bygværk’.
- Projektet højst må være 5 år gammelt målt i forhold til tidspunkt for ibrugtagning eller 8 år fra ansøgning om byggetilladelse.
For ansøgere til KK3-4 gælder yderligere krav:
- Projektet skal minimum være i konstruktionsklasse KK2, hvor krav i https://www.dancert.dk/nyheder/statikere-brug-af-projekter-i-konstruktionsklasse-2-til-ansoegning-om-kk3-4/ gælder
- Ansøger skal selv have udarbejdet fundamentsberegninger
- Projektet skal indeholde mindst to konstruktionsafsnit, som ansøger selv har projekteret (udover fundamenter)
- Projektet skal indeholde to typer konstruktionsmaterialer og to konstruktionsdele
Hvis der skal certificeres til tredjepartskontrol er kravene:
- Hvis ansøger ikke er certificeret til KK3-4, skal der indsendes to projekter til bedømmelse: Ét projekt som ansøger selv har projekteret i konstruktionsklasse KK4 og ét projekt, hvor ansøger selv har foretaget kontrollen for et projekt i konstruktionsklasse KK4
- Certificerede statikere til KK3-4 skal indsende et projekt, på hvilket de har virket som kontrollant i konstruktionsklasse KK3 eller KK4 (gældende fra 1. januar 2024)
- Nybyggeri (ingen ombygningssager)
- Konstruktioner, som indgår i hovedbygværket, skal projekteres af ansøger selv
- Projektet må højst være 5 år gammelt målt i forhold til tidspunkt for ibrugtagning eller 8 år fra ansøgning om byggetilladelse
- Ansøger skal selv have udarbejdet hele ’A1 Konstruktionsgrundlag’ inkl. bilag
- Ansøger skal selv have udarbejdet hele ’A2.1 Statiske beregninger – bygværk’ (dvs. lodret og vandret lastnedføring samt stabilitet, herunder robusthedskrav)
- Ansøger skal selv have udarbejdet fundamentsberegninger
- Projektet skal indeholde mindst to konstruktionsafsnit, som ansøger selv har projekteret (udover fundamenter)
- Projektet skal indeholde to typer konstruktionsmaterialer og to konstruktionsdele